onsdag den 2. juli 2008

Mit nye job

Så har jeg været 2 måneder på mit nye job, Borgerservice i Lejre.
Det går fint, og jeg har lært en masse om helbredstillæg, tænder og gebisser, web-betaling, pas og kørekort, hvordan man taler i telefon med pensionister (læs Hjorting-modellen), fjernvarme og adresseædring ... Og så er jeg ved at lære hvordan man har det som ansat i en venstrestyret landkommune og hvordan man klarer sig når man skal smørre sin egen madpakke hver dag. Og så er det da helt befriende at opdage, at butikken faktisk godt kan køre uden at man render til fire ugentlige møder og at jeg ikke har nogen problemer med en stærk chef, bare vi respekterer hinanden.
Jeg tænker tit på kollegerne på biblioteket og savner dem meget. Men de nye kolleger er også søde og skal nok med tiden blive tøet op til lidt spas en gang imellem.

onsdag den 12. marts 2008

SecondLife

Det er helt sikkert en anden verden - som jeg nok ikke forstår mig på, for det virkede i hvert fald ikke med linket til podcast :-( Det var svært at styre min avatar - hun var da helt vild! Og så var der ikke andre end os fra biblioteket derinde, så det er nok en død sild. Men så véd man da det, hvis nogen taler om SecondLife.
Hannah logger ud og vender tilbage til det virkelige liv :-)

mandag den 18. februar 2008


Og så kunne jeg ikke modstå fristelsen til at tage til Hollywood!

flickr


http://www.flickr.com/photos/23886032@N07/

Så skulle man linke til sin flickr konto, lad os se om det virker.

I kan se nogle billeder som jeg brugte i forbindelse med min tr-uddannelse. De viser, at de andre kolleger må hjælpe tr'en, for at det hele kan nås :-)
Jeg synes selv det er nogle fine billeder. Det er Niels, der samarbejder, og man kan også lige skimte Mette Søeberg.
Og så får I her et ekstra billede fra samme serie - de af jer, der har arbejdet sammen med Laila vil nok smile og huske hendes talent for at optræde :-)

torsdag den 7. februar 2008

Linedance

Nogle har nok hørt jeg har været så letsindig at melde mig ind i Ballerup Wildhorse Linedancers..
På billedet kan I se mig se mig dance til "Living next door to Alice" - lydsporet må I selv levere. Jeg står som nummer 3 i rækken længst til venstre.

tirsdag den 15. januar 2008

Velkommen

Velkommen på min blog til alle jer nysgerrige :-)

Nu skal jeg til at lære om alle de spændende ting på nettet - og lære mine kolleger at kende på en ny måde.